Brev til Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal

Kredsformand Marianne Toftgaard har sendt et brev til Børne og Skoleudvalget i Rudersdal kommune. Brevet er foranlediget af besparelser i Rudersdal kommune og som konsekvens heraf afskedigelser på flere af skolerne. Læs herunder brevet til medlemmerne med link til brevet til Børne og Skoleudvalget i teksten.
170216Bsu Brev

 


 


Kære medlemmer

På kredskontoret har vi travlt for tiden. Der er, som I sikkert ved, besparelser på dagsordenen, og en af konsekvenserne er, at skolerne afskediger lærere og børnehaveklasseledere.

Vi arbejder på kredskontoret med at sikre, at vores medlemmer i den situation behandles ordentligt, og at de får den hjælp og støtte fra kommunen og fra DLF, som de har brug for.

Men det er svært at se, hvor vi kan skære ned, og hvordan vi kan undvære kolleger.

Der er mange forklaringer på den økonomiske situation i kommunerne. Forklaringerne ændrer bare ikke ved, at vi har færre resurser til at løfte den samme opgave. Det kan man ikke, og derfor har vi skrevet til Børne- og Skoleudvalget for at få deres bud på, hvad vi skal gøre. Vores brev til politikerne kan læses her

Forhåbentlig ses vi til generalforsamlingen på Trørødskolen d. 23/3 – vi glæder os til en god debat.

 

Med venlig hilsen

Marianne

Kredsformand

Målgruppe