Mange nyansatte igen i år

Rudersdal kommune har ansat 61 nye lærere til skoleåret 2008-09
Igen i år er der ansat mange nye lærere på kommunens skoler. Det er dejligt, at der er mange ansøgere til kommunens stillinger, og det er forfriskende med nye ansigter på skolerne. Velkommen til jer - og god arbejdslyst på jeres nye arbejdspladser.

Der kan dog være en lille grund til bekymring, hvis det store antal nyansættelser skyldes, at mange lærere vælger at forlade skolevæsenet hurtigt igen.

Der er mange bud på, om det sker; og i så fald, hvorfor det sker: dårlige trafikforhold, høje huspriser, osv.

På kredskontoret har vi indledt en lille undersøgelse, hvor vi prøver at kortlægge, hvor lærerne flytter hen, hvis de forlader kommunen - og ikke mindst, hvorfor de vælger at skifte job.
Endnu har der ikke vist sig en tendens, men materialegrundlaget er heller ikke så stort endnu. Vi arbejder videre med sagen - og indtil da: velkommen igen til de nye.

Emner

Målgruppe