DLF kongres 2021

Gordon Ørskov Madsen kom i begyndelsen af sin beretning ind på læreruddannelsen, som han mente ikke fungerer. Der skal ske en øgning af undervisningstimerne og tilstedeværelsen for de lærerstuderende. Det kræver at der tilføres ressourcer til uddannelsen. En forbedret læreruddannelse vil også medvirke til at fastholde de nyuddannede lærere i job i folkeskolen. Kun 40 % af de lærere der starter på læreruddannelsen, ender i folkeskolen.

DLF har et positivt samarbejde med undervisningsministeren og de politiske partier, som senest har udmøntet sig i en ændring af de Nationale Test, elevplaner og en fjernelse af kvalitetsrapporter. Alt sammen noget der udvikler folkeskolen til en fælles folkeskole, som kan fastholde såvel elever og lærere.

DLF har foreslået, at der laves en tjekliste for at sikre, at inklusion kan lykkedes og at der dermed skabes et overblik over behovet for ressourcer. Det giver en opmærksomhed på grundlaget for at inklusion kan fungere, så det kan blive en succes for den enkelt elev og for fællesskabet.

Vi skal gøre undervisningen mere alsidig, så den rammer alle elever og bliver mere praksisorienteret og i øget grad åbner op for videre uddannelse på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.

Jeg går ind for frihed og for hverdagen sagde Gordon Ørskov Madsen

Styringen har overtaget folkeskolen og friheden blevet begrænset. Der skal stadig være rammer, men der skal være frihed til at tilrettelægge og gennemføre undervisning, så det passer til de elever der er lokalt.

84% af kommunerne bruger de nye frihedsgrader. De skal gøres permanente især hvad angår to-lærer ordninger og holddeling. Understøtende undervisning skal ikke tilbage.

Vi mangler tid til at gennemføre den gode og varieret undervisning, som gavner den enkelte elev og vi mangler tid til at dyrke de gode relationer til elevernes forældre.

I forhold til A20 sagde Gordon Ørskov Madsen at det er en lang proces. Mange kommuner har lokalaftaler, men der er stadig kommuner, der ikke har en lokalaftale og hvor samarbejdet ikke fungerer. Vi vil ikke acceptere, at der ikke kan laves lokalaftaler og vi vil arbejde hårdt for at det sker. Vi er ikke i mål med A20 før alle kommuner har en lokalaftale.

Vold og trusler hører ikke hjemme i lærernes arbejdsmiljø eller elevernes undervisningsmiljø. Den nye bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø kan blive en løftestang for lærernes arbejdsmiljø. f.eks. i forhold til risiko for vold og stor arbejdsmængde og tidspres.

Covid-19 er her stadig og der er/vil være stigende smitte på skolerne og der skal tages hånd om lærernes arbejdsmiljø.

Den danske model er under pres på det offentlige områder fordi arbejdsgiveren sparer penge og arbejdstageren skal betale penge under en strejke eller en lockout. Den danske model er dog den bedst model vi har og der er ikke mulighed for at ændre den, men vi skal igennem Forhandlingsfællesskabet og FH arbejde for justeringer.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil talte til kongressen og roste DLF og Gordon Ørskov Madsen for det gode samarbejde og gode bidrag til bl.a. den seneste aftale om ændring af Nationale test, elevplaner mv.

Hun kommenterede konflikten i 2013 med at det er er ”et skoleeksempel på hvordan det ikke skal gøres” og ”det er slut med at mase en mængde lovgivning ned over et område”.  Pernille Rosenkrantz Theil ønsker at lytte til lærerne og de andre interessenter på området og inddrage dem aktivt i udformningen af ny lovgivning.

Jakob Brunsgaard lagde ud med at takke for det gode samarbejde, såvel til Gordon Ørskov Madsen men også til Anders Bondo Christensen, som sammen med ham forhandlede A20 og dermed lagde grunden til det nuværende samarbejde mellem KL og DLF.

Vi er ved at rive en gammel folkeskolereform i stykker i bidder og gendanne reformer i samarbejde med DLF og de andre aktører på området.

Vi skal skabe den bedste ramme for mødet mellem lærer og elev og det gøres bedst ved at gøre det i samarbejde med aktørerne.

Modtageren af Stinusprisen blev Helle Brønnum Carlsen, der i dag er underviser i folkeskolen og på læreruddannelsen. Desuden skribent og madanmelder i Politiken og forfatter til flere bøger om mad, bl.a. ”Mad og æstetik” og ”Mad og klima”

Helle Brønnum Carlsen sagde, at hun altid har lavet det hun havde lyst til; nemlig at undervise og lave mad.

Madkundskab er det vigtigste fag i skole, fordi vi alle spiser dagligt og skal forholde os til hvad vi spiser.

Man træffer et valg, når man vælger noget at spise i forhold til, hvor maden kommer fra.